Tømrerfirmaet Reiner Hansen har flere års erfaring inden for totalentrepriser i forbindelse med både tilbyg, ombyg, nybyg og reparation.
Grundigt håndværk
Vi har gennem tiden gjort mange kunder tilfredse med vores entrepriseopgaver, blandt andet fordi vi altid har fokus på grundighed i håndværket og på det individuelle behov. Vi sørger altid for at tage en god dialog med vores kunder inden hver opgave. På den måde kan du være sikker på håndværk, der både er funktionelt, holdbart og pænt at se på.
Reiner Hansen kan være behjælpelige i hele processen – lige fra første skitse til, at sidste hånd er lagt på byggeriet. Vi er vant til at tænke kreativt og tænke i unikke løsninger.
Tæt samarbejde
Ved entrepriseopgaver har vi erfarne underleverandører, som vi har et tæt samarbejde med – herunder murere, blikkenslagere og malere. Vi formidler naturligvis kontakten mellem alle involverede faggrupper, så du blot skal glæde dig til at se det færdige resultat.
Ønsker du, at vi skal stå for din entreprise, så kontakt os allerede i dag. Vi er altid klar til en uforpligtende snak om dine behov.